15.2. Aoli viser alle tegn på at være drægtig. Hun vil meget gerne putte og kæle, hun gider ikke lege vildt med Holly, hendes små patter bliver større og røde, hun er hævet i numsen, og maven er blevet lidt større. Så vi glæder os til hvalpe d. 16.3.
Holly er i fuld gang med at skifte tænder. Vi synes også, at hun er blevet mere "voksen og følsom", hun er ligesom blevet mere rolig og nyder bare at sidde eller ligge stille og blive nusset.
Fredag d. 13.1. var vi i Randers for at få Aoli parret med Taro. Allerede efter 20 min. hang de sammen - og det i 20 min.! Søndag tog vi til Randers igen. Næsten lige ankommet - efter 2 min. - hang de sammen igen, og denne gang ca 38 min.! Så det må siges at være to vellykkede parringer. Så håber vi bare, at det giver ligeså vellykkede hvalpe.

GODT NYTÅR! Vi kom dejligt stille ind i det nye år - vi bor jo så langt ude på landet. Så der var da også fire hunde ekstra i huset til nytårs-pasning.
17.12. nu vejer Holly 9,5 kg. Vi kan se, at hun bliver stor.
Naboen kom gående for at købe hundefoder hos os. Med ham fulgte en lille kattekilling, som Holly fik hilst på.
15.12. var lidt tidligt hjemme fra arbejde i dag - så det var lyst endnu - dejligt!
Så var Holly, Aoli og jeg i hundeskoven. Der var 3 voksne collier og 2 hvalpe, rigtig hyggeligt. Oppe ved vejen er der vejarbejde, og store maskiner, der står og brummer - colliehvalpene var lidt trykket af det - men Holly tog ingen notits. Hun gik rigtig rundt og hyggede sig, legede med en af de voksne collier.
Nu sover Holly helt alene om natten (den første 1½ uge sov Flemming hos hende). Om dagen er hun alene - sammen med Aoli. Og efterhånden er hun bedre til at acceptere hvis hun lige bliver lukket væk lidt - i starten satte hun i et ulvehyl, så snart et dør blev lukket.
Dondi og Aoli er rigtig gode til lille Holly. Dondi er den store rare trygge onkel, som Holly somme tider lægger sig helt op ad. Han kan dog også blive pjattet og finde trækketovet frem.
Aoli er legetante, der dog kan sætte grænser og stoppe Holly, hvis det bliver for vildt.
Den første uge var Holly med mig på arbejde. Så måtte hun sidde i buret ind i mellem. Men Joe Cocker kom også på besøg, SÅ var der gang i den!

D. 26.11.2011
Holly (som vi kalder hende) - en lille sort labrador på 8 uger er flyttet ind hos os. Hun skal bo hos os et års tid, så skal hun uddannes til førerhund. Turen hjem fra Sjælland gik fint. Hun var utilfreds de første 10 min., så faldt hun til ro. Hjemme blev hun pænt modtaget af Dondi og Aoli.
D. 08.08.
Vi har fået lov til at bruge Taro fra kennel Vitovani til parring med Aoli. De må være perfekte sammen - en fiktiv stamtavle i 5 led viser INGEN sammenfald/indavl.
Nu er det bare at vente på, at Aoli kommer i løbetid.
D. 30.09.2011
Der er kommet svar på prøverne fra Lilo. Histiocytic sarcoma/malignant histiocytosis.
Der står alt for mange af vores elskede Bernere på siden"Dem vi savner". Siden vi startede i 1996 har vi mistet 6 elskede hunde. Og vi har omplaceret 4, der ikke kunne bruges i avl.
Tilbage har vi nu Dondi, og han bliver nok vores sidste Berner. For det er ALT for hårdt at miste. Vi har i hvertfald besluttet os for en Berner-pause.
Nu håber vi på vores Kooiker og et kuld Kooikerhvalpe.
D. 28.8.2011
Aoli fik excellent og blev førstevinder i mellemklasse tæver til udstilling i Silkeborg.
Det var ellers en meget hård dommer, så vi er rigtig glade for resultatet.
D. 27.08.2011
Kooikerdag i Langeskov. Det var rigtig hyggeligt. Vi lærte lidt mere om Kooikeren og mødte nogle flinke Kooiker-ejere. Vi talte med nogle Fynboer - og vi blev enige om, at vi skulle prøve at samle de fynske Kooiker-ejere til nogle gåture.
D. 05.08.2011
Vi har taget afsked med Lilo.
Siden nytår er hun blevet ved med at blive syg. Og til Sankt Hans fik vi så at vide, at det var kræft i lunge og lever.
D. 11.08. ville hun have blevet 6 år - det er alt for tidligt - og et stort savn for os.
Nu venter vi på besked om det var MH.
I juli 2011 passede vi Dazmo. Han og Aoli var gode legekammerater.

D. 04.06.2011
Aoli og jeg er begyndt at gå til rally. Det er sjovt. Og Aoli nyder meget at være den, der kommer med.
D. 12.2.2011 flyttede Carisma hjem til Susanne og Kevin.
Carisma havde ikke haltet i et års tid, så vi mente at hendes OCD måtte have stabiliseret sig, hun havde det i hvertfald godt. Derfor besluttede vi at søge et nyt hjem til Carisma via Bernerklubbens hvalpeformidling. Og allerede da vi fik den første mail fra Susanne havde vi på fornemmelsen, at det var det rigtige hjem for Carisma. Vi tog på et besøg sammen med Carisma og blev bekræftet. Carisma kunne også godt lide Susanne og Kevin. Så vi kørte hjem igen med aftale om, at de ville komme og hente hende, når de havde lidt ferie.
UHA det blev utroligt tomt at undvære min øjesten. Men heldigvis kommer der søde mails med beskrivelse af hvor godt det går.