Et hvalpekøb bør bygge på gensidig tillig. Du kan ikke reservere en hvalp hos os, før du har besøgt os og vores hunde, og vi har haft en god hundesnak. Både køber og opdrætter skal have lov til at se hinanden an.
En Kooiker hvalp koster kr. 10.000,-
Denne pris inkluderer:
- Stambog fra Dansk Kennel Klub (DKK)
- Tæve overholder DKK´s og specialklubbens avlskrav
- Hanhunden er avlsgodkendt
- Sundhedstjek af hvalpen hos dyrlæge,
med udstedelse af en sundhedsattest
- Hvalpen bliver vaccineret første gang
- Skriftlig købsaftale
- Hjælp og vejledning (og det gælder hele hundens liv)
- En hvalpemappe med diverse information om hvalpen
- Besøg hos hvalpekuldet de første otte uger
- Hvalpetest
- Hvalpepakke med information fra DKK og Kooikerklubben
- Medlemskab til Kooikerklubben (resten af året)
- Ormebehandling iht. dyrlægens anbefaling
- ID mærkning med chip
- Registrering i Dansk Hunderegister
- Tæppe fra hvalperummet
- En sæk hvalpefoder
- Og selvfølgelig en godt socialiseret hvalp
Krav til hvalpekøbere
- Er det den rigtige race for dig ?
Det er en stor opgave at vælge den rigtige race - og om man i det hele taget skal have en hund. Som "Før-Du-Køber-Hund" underviser hos Dansk Kennel Klub har vi en god baggrund til at vejlede om dette. Det er jo vigtigt for både dig og hvalpen, at du vælger rigtigt.
- Gå til hvalpetræning.
I købsaftalen stiller vi det krav, at du skal gå til hvalpetræning. Det er meget vigtigt, at en hvalp får en god socialisering og en god opdragelse. Vi giver gerne gode råd til at finde en god træningsplads.
- Tilbagekøbsret
Hvis hvalpen/hunden af en eller anden årsag på et tidspunkt skal have en nyt hjem, så har vi forkøbsretten for et symbolsk beløb fastsat i købsaftalen.
- Tilbagemelding
Vi vil rigtig gerne have kontakt med vores hvalpekøbere, så vi kan følge lidt med i, hvordan det går. Og når hunden engang dør, vil vi gerne have besked om dato og årsag, da det kan være vigtigt i vores avlsarbejde.
- Sundhedsundersøgelser
Vores Kooiker hvalpe anbefaler vi at undersøge for Patella Lux.